Jeg hedder Charlotte Klinkvort og er personen bag hypnosevirksomheden Silent Mind. Jeg er uddannet pædagog og jeg har arbejdet med børn, unge, voksne, udviklingshæmmede og særligt sårbare,og jeg har undervist. Jeg er Master Hypnoterapeut og har siden 2013 arbejdet med hypnoterapi og nu med særligt fokus på stressramte.
Jeg har haft en ven og følgesvend i 40 år. Måske længere. Jeg har kendt min ven altid, fra starten var vi ikke venner. Det blev et dybt venskab. Det jeg ikke vidste var, at det var et usundt venskab. Min ven hed Tankemylder. Med Tankemylder fik jeg negative følelser, angst og stress.

Tankemylder er som en blomst, der vandes og gødes. Jo bedre den bliver passet jo mere vokser den. Med tiden kom balladen. Jeg bestemte ikke selv. Tankemylder tog helt over. Jeg prøvede planlægning ud af tankemylderet. Det virkede ikke og jeg var fuldstændig opgivende. På trods af, at jeg har søgt flere terapeuter. Jeg var over 50 år før jeg hørte om det, som populært kaldes Særlig Sensitiv i et fjernsynsprogram. Jeg anede ikke, hvorfor mine medmennesker ikke havde det ligesom mig, før da. Og hvorfor de ikke forstod, hvad jeg talte om. Oplevelser jeg havde på mit arbejde, voksede sig store i mit hoved, det gjorde de ikke hos mine kolleger. Jeg kunne blive ved.

Hvis tårer var guld ville jeg have været millionær.

En ting, der virkelig har forandret mit liv er, at jeg ikke mere går ind i mine egne eller andres dramaer på samme måde som tidligere. Da kunne jeg nærmest ” smøre” mig selv ind i følelser, tankemylder, bekymringer og overbevisninger .
Du kender det sikkert også… een lille bekymringstanke, der pludselig bare vokser og stikker helt af.

På trods af min afmagt fandt jeg alligevel stædigheden frem og aftalte med mig selv, at nu skulle mit liv ændres. Jeg skulle ud af OFFERROLLEN, blive på egen banehalvdel og ikke tro , at mine omgivelser skulle ændre sig, for at jeg kunne få det godt. Det sker nemlig ikke.

Jøsses, det ændrede alt.

Jeg tog fat på mit Mindset og opdagede, hvordan det, at være nysgerrig på de følelser og tanker, der dukker op – og betragte dem uden at dømme dem eller knytte sig til dem… simpelthen møde tanker, følelser og stemninger med kærlig venlighed, det hjalp mig. Med opmærksomhed møder jeg mig selv nu – men også mennesker omkring mig – undgår bevidst dramaer og brok, men går på opdagelse i udfordringerne med nysgerrighed.

Med taknemmelighed og fokus på, hvad der giver mig glæde og højner mit humør og min vibration og øve mig i at se, hvilken lærdom der er i enhver oplevelse. Fokus på alt det, der er at være taknemmelig for og alt det, der faktisk virker i mit liv.

En væsentlig del af min selvudvikling og til at blive fri og forblive fri af stress hører tilgivelse og accept. Jeg har kigget på episoder og mennesker, der har gjort mig ked af det, såret og bange og på de nedladende, krænkende og bedrevidende udsagn. Jeg har erkendt, at det sagde mere om dem end om mig. Det åbnede mine øjne for, at vi ikke i konfliktens øjeblik befandt os på samme niveau. De gjorde det, de syntes var rigtigt i det øjeblik.

Jeg lærte at flytte mig fra modstand og det vil jeg gerne lære dig.

Jeg står meget stærkere, når jeg møder udfordringer og der virkelig skal meget til for at vælte mig. Jeg er blevet langt bedre til at fokusere på alt det, der er at være taknemmelig for og for alt det, der faktisk virker i mit liv, end jeg tidligere har været. Det har været en fantastisk rejse!

Forleden dag talte jeg med Christina.
Og her kan du se vores lille samtale. Den er værd at se.